De digitale ambitioner

Der findes en række interessante tanker i den offentlige sektor, når det kommer til digitaliseringsstrategier og kanalstrategier (hvordan myndighed og borgere, virksomhed eller NGO skal kommunikere), men strategierne er til gengæld meget ukonkrete. Det vil sige at der er tale om en slags henstilling fra regeringen via Digitaliseringsstyrelsen at få en højere grad af digitalisering, men med det fokus at det skal være billigere at kommunikere med borgere, virksomheder og NGO’er.

Nok skal det være billigere, men til gengæld, så er de økonomiske krav om besparelser ret små. I den seneste udgave af Digitaliseringsstyrelsens oplæg til en national digitaliseringsstrategi skal op mod to milliarder kroner spares via digitalisering vel at mærke over fire år, og det er vel at mærke ud af en årlig finanslov på 1092 milliarder kroner.

Med andre ord så findes der ikke rigtig nogen digitale ambitioner på et fælles offentligt niveau i Danmark, og det er skuffende. Det betyder også at Danmark vil falde anelse inden for digitalisering, og det vil også betyde at Danmark vil miste sit forspring, hvilket desværre passer godt med de megatrends der findes inden for digitalisering. Jeg mener, at det var Forbes der tidligere på året offentliggjorde en undersøgelse om digitalisering i Europa og Nordamerika, og det fremgik at Danmark nok havde potentiale, men samtidigt stod til at blive overhalet af andre europæiske lande.

De digitale ambitioner og den digitale vision trænger til et kraftigt løft, og her burde Digitaliseringsstyrelsen og Finansministeriet være langt mere proaktive og ambitiøse i forhold til at få udarbejdet en mere ambitiøs fælles offentlig digitaliseringsstrategi. På den anden side må man også erkende, at Digitaliseringsstyrelsen og Finansministeriet egentlig bare gør, hvad politikerne giver dem besked på. Politikerne i Folketinget er ikke kendt for at være ambitiøse når det kommer til digitalisering eller implementering af en digitaliseringsstrategi.

Konklusion

Danmark vil også i 2016 miste det forspring der i 00erne blev opbygget. Det skyldes en manglende vision for at digitalisere og på visse områder også en manglende vilje, eller en manglende forståelse af mulighederne ved digitalisering. Uden en radikal ændring blandt beslutningstagerne, så vil Finansministeriet og Digitaliseringsstyrelsen fortsat udarbejde uambitiøse fælles offentlige digitaliseringsstrategier, hvilket vil lede til en dårligere placering for Danmark i de internationale ranglister og i sidste ende en dårligere offentlig sektor.

For at undgå at Danmark sakker bagud i forhold til andre europæiske lande eller på verdensplan, så kræver det at Danmark og især finansministeriet og de folkevalgte stiller højere krav til digitalisering og tager yderligere styring i forhold til at understøtte den digitale transformation af den offentlige sektor.

Har vi behov for et “Clinger-Cohen Act”?

I 1996 fik USA indført “Clinger-Cohen Act” der tager sit udgangspunkt i at organisationer i den offentlige sektor skulle få bedre styr på IT-anskaffelser og ud fra denne tankegang fik man etableret et nationalt råd for IT-ledelse i 1999.

Clinger-Coheren Act har ofte fået kredit for at få sat gang i udviklingen i et nationalt råd for enterprise arkitektur, hvilket er fundamentet for oplyst IT-ledelse og oplyst IT-udvikling.

I Danmark har man desværre ikke haft samme tilgangsvinkel og af samme grund har man trods gode takter i 00erne (OIO EA 1.0 m.m.) ikke fået indført samme strukturerede tilgangsvinkel til IT-ledelse, og selv her 12 år efter OIO EA 1.0 findes der problemer ved at der sættes gang i projekter der ikke realisere forretningsbehov, og hvor omverdenen skifter hurtigere end udviklingen af IT-løsningerne.

Noget kunne derfor tyde på at Danmark og danskerne har behov for et tilsvarende initiativ som “Clinger-Cohen Act” og endnu engang kan man konstatere, at den danske stat kan lære meget af den amerikanske føderal-regering.